Hizb ut-Tahrir * vold * drab på millioner * kalifat * islamistisk * islamisme * forbyd * forbud * organisation * grundlov * jøder * netværk * Villy * kovending *  terrorisme * Danmark * hvervning * Maajid Nawaz * atomvåben * kernevåben * Pakistan * Minhaj-ul-Quran * Hedegaard

 

Forbyd Hizb ut-Tahrir

Af Keld Brikner

Offentliggjort Jyllandsposten, 3. sept. 2007.

SKAL den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir i Danmark forbydes? Dens leder har udtrykkeligt opfordret til drab på jøder. Det er han personligt dømt for. Men organisationen fjernede ham ikke som leder pga. udtalelserne. Det er altså en organisation, der vil virke ved vold.

Ikke bare i vores lovgivning, men i grundloven, har vi besluttet, at den slags organisationer vil vi ikke have til at virke her: Sådan en organisation kan forbydes og opløses ved dom. Jeg mener oplagt, at det skal ske. Men det er ikke sket, og i diskussionen høres ofte et par begrundelser, der rammer ved siden af. Én er, at det vil ikke nytte noget; de vil bare fortsætte ”under jorden”.

Svaret herpå er, at selvfølgelig vil de det. Et netværk af mennesker, der mener, som de gør, kan ikke fjernes ved forbud. Men det kan altså forbydes som organisation, der kan træde åbent, offentligt frem. Det er blot en lille del af en bestræbelse i samfundet på at hæmme disse menneskers muligheder for at udbrede voldstendenserne.

Mødet mellem mennesker
Hovedvægten i sådan en bestræbelse vil stadigvæk ligge i mødet mellem mennesker ”ude” i samfundet. Men i de møder vil vi altså give hinanden den støtte med, der hedder, at vi kan sige: Det dér er så giftigt, at det er forbudt. Og vi kan også involvere politi og domstole, hvis vi for alvor træffer voldsholdningerne - eller endnu værre -handlingerne.

Betragtningen om, at det ikke virker, rammer ved siden af. Det tror jeg nemt lader sig forstå ved at sammenligne med anden straf, eksempelvis for mord. Det er velkendt, at en meget stor del dømte forbrydere igen forbryder sig og dømmes efter løsladelse fra fængsel. Det får mange til at mene, at fængsel ikke virker - altså vel at mærke virker efter den dér ideelle hensigt at ”resocialisere” den dømte og dermed gøre, at vedkommende ikke begår fornyet kriminalitet. Hvad om nu forsvareren i en mordsag, hvor anklagede står til seks års fængsel, siger: »Det synes jeg ikke, man skal idømme manden, for det virker jo alligevel ikke.«? Ville den betragtning få os til at sige »Nåh, nej, det er jo også rigtigt; lad os droppe det.«?

I klar erkendelse af, at dommen ikke kan garantere, at manden ikke begår ny kriminalitet og i klar erkendelse af, at vi ikke har fundet eller besluttet noget bedre middel i situationen, dømmer vi morderen til seks år i fængsel.

I klar erkendelse af, at denne flok voldsparate islamister ikke forsvinder, fordi vi forbyder deres organisation Hizb ut-Tahrir, så skal vi - forbyde den.

 - - -o0o- - -

19/1-2008: Nedenstående omtale af Maajid Nawaz har stået her siden sept. 2007. Nu skriver Berlingske Tidende også om ham. Se her.

Farvel til Hizb ut-Tahrir

I New York Times 12. sept. 2007 har Jane Perez en omtale af Maajid Nawaz, en tidligere fremtrædende hverver for Hizb ut-Tahrir, bosiddende i England, men aktiv også i Danmark. Han hævder her at have hvervet 5 medlemmer til organisationens første celle i Danmark. Se artiklen her, "From Finding Radical Islam to Losing an Ideology".

Han har nu forladt den og har i et BBC-interview fortalt hvorfor. Han mener, at organisationens ideologi står i modsætning til hans religions sande indhold. Han ser sin  tidlligere aktivitet som skadelig for England og verden. Skønt organisationen siger, den er imod vold, mener Maajid Nawaz, at man begravet i litteraturen finder en ideologi, der uundgåeligt fører til vold. - Som kommentar må man sige, at man nok ikke behøver at grave så dybt, når Maajid Nawaz samtidig kan citere Hizb ut-Tahrirs grundlægger Taqiuddin al-Nabhani, en palestinensisk dommer, for at sige, at det er obligatorisk for muslimer at vælte hver eneste muslimsk styre militært for så med magt at forene dem i én militær stat, selv hvis det betyder drab på millioner! 

Han har også været aktiv i Pakistan. Landets betydning aktualiseres jo netop i disse dage (beg. af nov. 2007), hvor der står en kamp om magten i det, og der er erklæret undtagelsestilstand. Maajid Nawaz hævder, at Hizb ut-Tahrirs ledelse mener, at det atombevæbnede Pakistan er af afgørende vigtighed for dannelsen af det Kalifat, det er Hizb ut-Tahrirs mål at oprette. - Igen er en kommentar oplagt, nemlig at lige præcis atomvåben i hænderne på islamistiske terrorister er snart den værst tænkelige situation; en noget nær sikker opskrift på tragedie. Det giver anledning til en meget alvorlig genovervejelse af princippet om et lands "indre anliggender" og dets ukrænkelighed udefra. Det er en sag, jeg har taget op i forbindelse med den omtalte krise i Pakistan i slutningen af 2007. Se her.

Det hører til billedet, at Maajid Nawaz ikke går ind for et forbud mod Hizb ut-Tahrir.

3/3-08. Hizh ut-Tahrir undervurderes, siger amerikansk professor, Matthew Crosston. De siger, de ikke støtter terrorisme; men det gør de. Se artikel i Information fra 24/9-07  her. - Man kunne også sige, at til tider overvurderes sanddruheden af en revolutionær organisation, der mener sig i kamp på liv og død med en påstået guddommelig ret og pligt til at slå sine påståede fjender ihjel … Hvornår har man nogensinde hørt sådan én vedstå sig alle sine metoder og handlinger udadtil? Indadtil derimod, blandt vennerne, vil de så formentligt  prale umådeholdent af dem.


6/3-08
.
SF og Hizb ut-Tahrir
Socialistisk Folkepartis formand Villy Søvndal har givet en tilsyneladende markant mening til kende om Hizb ut-Tahrir. I den forbindelse lagde jeg nedenstående kommentar ind på hans blog 3/3-08. Når jeg kalder udtalelserne "tilsyneladende" markante, så er det, fordi de er uforpligtende og standser lige foran vanskeligheden. Villy siger, at de jo kunne gå ad helvede til; men han siger ikke det, som så mange helt jordnært tænker - og enkelte siger: at de skal udvises, de aktive af dem. Det er der ingen politikere, der tør, fordi vi er bundet op på alskens internationale konventioner om at være pæne og ordentlige. Og det er altså ikke konventioner, der har taget højde for den situation, vi nu står i. - Jeg kan så se i medierne, at Villy 2/3 har vedstået sig, at der er tale om en kovending. Min anerkendelse for det. Det havde jeg ikke set, da jeg skrev.


På Villys blog 3/3-08
kl. 12, Keld Brikner:
En kovending
Villy Søvndal har jo høstet megen støtte til sin kritik af Hizb ut-Tahrir. Det ville se godt ud, hvis han også ville vedstå sig, at der er tale om en kovending; men det vil han ikke.
I P1 Debat konfronterede Ralf Pittelkow ham med dokumentationen: I 2006 kritiserede Søvndal offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne, og han gjorde det på al-Jazeera!
Men nej, Villy fastholdt, at der var kontinuitet i hans synspunkter angående islamismen.
Så kom SF’s integrationsordfører Astrid Krag i debat om gade- og skolebålene i en senere udgave af samme program og sagde om situationen i 2006, citeret efter hukommelsen, men stort set ordret: "Der var ingen af os, der dengang kunne forestille os det, der nu sker i gaderne."
Det ‘vi’ dér må vist rimeligvis omfatte Villy. Villy kunne altså i 2006 ikke forestille sig de gadeoptøjer fra islamistiske kredse, vi lige har set; men i dag siger han, at han hele tiden har ment det om dem, han nu siger. I så fald har han nemt kunne forestille sig det, der nu er sket og meget mere.
Det hænger ikke sammen. Den simple kendsgerning er, at partiet har gjort en kovending i spørgsmålet om islamisterne og har opgivet den med, at det er århh så synd for de unge. Det er en god kovending; men det ville se smukkere ud, hvis den var fulgt af en ærlig vedståen sig opgivelsen af det hidtidige standpunkt.
Hvad angår mit eget syn på Hizb ut-Tahrir, så begrundede jeg allerede i sommeren 2007 i Jyllandsposten, at organisationen skal forbydes - som det fremgår af /et link til denne side øverst, "Forbyd Hizb ut-Tharir"/.

8/3-08:
Prøv engang at se tilbage   her
Lars Hedegaard har været i front i årevis med forsøg på at gøre opmærksom på de faktiske forhold omkring islamismen. Han er blevet mødt med bred afvisning som en skinger, fremmedfjendsk og islamfjendsk stemme. Måske er tiden kommet for nogle til at læse - eller genlæse? - hans bidrag fra for 7 år siden, da Det Radikale Venstre naivt var ved at blive snigløbet af islamister, der ikke vedstod sig deres medlemskab af Minhaj-ul-Quran.

I dag tror jeg faktisk, det vil være muligt for mange at læse indlægget som den række faktuelle oplysninger, det var og er. Lars Hedegaard havde bl.a. gjort sig den ulejlighed - på vi andres vegne - at finde og oversætte de 5 punkter i den pagt, man indgår i, når man indtræder i Minhaj-ul-Quran. Prøv engang at læse pkt. 5:

"Jeg vil betragte den internationale revolution baseret på Koranen, Sunna, islams verdensomspændende sejr, genoprettelsen af islams overherredømme og den muslimske verdens enhed som formålet med mit liv. Jeg vil leve og dø for dette formål."

Det burde være klar oplysning om, hvad vi står overfor. I stedet blev det vidtgående fejet til side som propaganda. Det er skræmmende, at så mange mennesker i dette land har så svært ved at se nogle kendsgerninger i øjnene, som ikke lige passer dem.