Moral * etik * pligt * flertal * hjælp * hjælpeløs * ønsket * frivilligt * legitimeres * lovlig * etisk råd * værdig død * fri abort * nød

Senest revideret 23/2-2010

DEN OFFENTLIGE SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOR

Aktiv dødshjælp
Bestræbelsen på at få fri adgang til aktiv dødshjælp er afgørende vigtig. Det drejer sig ikke bare om retten til en værdig død, hvor det er muligt, men også om en menneskeret, retten til at bestemme over eget liv, hvor det ikke skader andre.
Men det er en svær debat. Der synes i mange kredse at være modstand mod blot at drøfte det.

Jeg har i en årrække i kursussammenhæng diskuteret sagen med hold efter hold af intensiv-sygeplejersker og en overlæge i anæstesi (bedøvelse), som er modstander af aktiv dødshjælp. Ofte har vi foranstaltet en lille prøveafstemning over temaet for eller imod aktiv dødshjælp (på præciserede betingelser). Resultatet har stort set været det samme hver gang:
ca. 40 - 50 % siger ‘ja’, 30- 40 % ‘nej og 20 % ‘ved ikke’.
Det fortæller i det mindste, at der i befolkningen er en stor gruppe mennesker, hvis holdning og ønsker undertrykkes af det forbud, der gælder.

Det har meget længe været mit synspunkt, at aktiv dødshjælp er et standardeksempel på en moralsk rigtig handling: Man står over for et menneske, der er i dybeste nød, ikke kan hjælpe sig selv og som beder om hjælp: Det skal der efter almindelige moralske normer meget, meget stærke grunde til at afvise.
I forbindelse med aktiv dødshjælp er det efterhånden velkendt, hvad kravene til situationen er: afsluttende fase af uhelbredelig sygdom (konstateret af flere læger, der er uafhængige af hinanden), hjælpeløs patient, lidelsesfuld situation, tilregnelighed i ønsket om at få hjælp til at dø, gentaget fremsat ønske.

Som med fri abort
Det har også længe været mit synspunkt, at den eneste farbare vej frem er at gøre som med abort: gøre adgangen til den fri.
Så er der ingen grupper, der tvinger andre med deres holdninger. Vi er i samfundet dybt uenige om sagen, og vi har ikke udsigt til gennem nogen debat at fjerne uenigheden. Så må vi lade hinanden gå hver vores vej, når det ikke skader andre.

Forbuddet mod aktiv dødshjælp er statsformynderi: Det er brug af statsmagt til at hindre mig i at gøre med mit liv som jeg vil, når det ikke skader andre.

Debatten må i luften.
Det er påfaldende, så svært det har været og er at få sagen drøftet åbent. Etisk Råd, hvis opgave det er at fremme en sådan debat, er på kollisionskurs med befolkningen. Hvor over 80 % af befolkningen erklærer sig parat til lovliggørelse af aktiv dødshjælp, er der enstemmighed i Etisk Råd mod lovliggørelse. - Der hersker således en grotesk sitaution: Rådet kæmper med ryggen mod muren for fastholdelse af ulovligheden af handlinger, der af og til faktisk udføres på vore hospitaler - ifl. lægerne selv - og som dette massive folkeflertal støtter det etisk set helt rimelige i. Hvordan kan Folketinget acceptere at have et råd, der er i den grad ude af trit med befolkningen? Rådet bliver brugt - og misbrugt - som en moralsk løftet pegefinger mod befolkningen, formentligt med Folketingets fulde accept, fordi politikerne ikke tør røre ved sagen. - Det  er ikke rådets opgave. Det skal rådgive Folketinget og fremme offentlig debat.