Rehabilitering * hjerneskade * patient * verdighet * samarbejde * mod * miljø * moral * etik * læger * ergoterapi * menneskesyn * helhed * moralsk arbejdsmiljø * fag * Bredland * Vik * Linke 

Boganmeldelse. Tidsskriftet Fokus, udg. af Videnscenter for Hjerneskade, nr. 2, 2003:

Handler tværfaglighed om værdighed?

Af Keld Brikner, freelance filosof.

Det her er ikke nogen anmeldelse. Bogen Det handler om verdighet har været ude i seks år, jeg sidder med 2. reviderede udgave, og bogen er på vej til berømmelse. Hvis man vil lave forbedret rehabilitering, kan selv erfarne folk bruge den, så grundig er den. Faktisk er dens grundighed noget af det, der får mig til at løfte øjenbrynene: 240 store siders tekst om noget, som egentlig er uhyre ligefremt, hvorfor det? Drejer det sig ikke ‘bare’ om at bruge de teknikker og evner, fagene allerede har?

Forklaringen har tre elementer: For det første drejer det sig om at få skabt respekt om selve denne type arbejde, fordi det har haft en ringe status i lægefagets hårdkogte prestigehierarki - hvilket igen skyldes, at læger jo ikke har kunnet gøre noget for beskadigede hjerner med traditionelle medikamentelle metoder. For det andet drejer det sig om at forklare karakteren af arbejdet, nemlig at samspillet med personen er afgørende. Det er her, de fleste ord er fornødne. For det tredje skyldes de mange ord, at en afgørende vanskelighed i arbejdet er samarbejdet mellem faggrupperne!

Når noget kommer med i en bogs titel, må det være virkelig vigtigt. Det handler om verdighet hedder bogen. Dermed menes patientens værdighed. Det synes jeg ikke, det gør. Det handler først og fremmest om at hjælpe det problemramte menneske til at få en forbedret funktion. Inddragelsen af ‘verdighet’ i titlen fortæller mig noget om, at forfatterne lige præcis går et skridt for langt, nu hvor de er inde på den åbne vej til at hjælpe ‘hele’ personen. Det er et vigtigt anliggende ikke at krænke personens værdighed; men derfra og til at gøre værdighed til den primære målsætning er der et langt spring, som ikke skulle være taget. Opgaven at udforme og værne om denne værdighed er nemlig et personligt anliggende for den pågældende. Det er faktisk hele det pågældende menneskes livsanliggende eller eksistentielle anliggende, hvis vi skal tale højtideligt. Det skal hjælperne ikke gøre til deres. De skal alene støtte vedkommende i at forvalte sit liv. (Jeg skal ikke gå i det psykologiske spor og spørge, hvorfor netop tre kvinder sætter værdighed så højt; men det er godt nok fristende …)

Samarbejde, specielt tværfagligt samarbejde har været et problem i årtier - og er det stadigvæk! Her har bogen en mangel. Den siger alt det ‘rigtige’ om tværfagligt samarbejde undtagen det afgørende - som der næsten heller ikke er andre, der siger. Det er, at fagene og de samarbejdende personer har modet og miljøet til at kræve noget af hinanden! Det er ikke nok at være pæne og orientere hinanden. Man skal opstille fælles mål og løbende foretage en kritisk vurdering af de andres indsatser ud fra, om målene nås. Det er efter min erfaring en uomgængelig skarphed, som i større eller mindre omfang undviges af stort set alle - af en række ‘gode’ grunde, som der ikke er plads til at komme ind på her. Sådan et samarbejde skal foregå i det, jeg gennem årene har døbt et godt moralsk arbejdsmiljø. Det moralske går alene på viljen og evnen til at sætte hensynet til kvaliteten af hjælpen foran alle andre hensyn. Her er bogen for pæn. Og heri er den som sagt på linie med snart sagt alle andre fremstillinger og det meste praksis.

Sådan et par kritiske bemærkninger fylder jo uforholdsmæssigt meget i en lille tekst som den her, når nu hovedbudskabet er anerkendelse for en virkelig god bog. Dens norske baggrund kommer ikke på nogen måde i vejen for en dansk brug. Der er grund til at sige forfatterne tak for en stor indsats og håbe på gode resultater af brugen af bogen.

Det handler om verdighet
Af Ebba Langum Bredland, Odrun Anita Linge og Kjersti Vik
2. udgave, 1. oplag 2002
1. udgave 1996
Udgivet på Gyldendal, Norsk forlag
Pris: 391 kr.
252 sider