Kommandostyring * værdistyring * kvalitet  * samarbejde * fælles ansvarlighed * moralske gulv  * godt moralsk arbejdsmiljø * kollegial kritik  * Aristoteles  *  engagement *ledelsesstyrke * konsulent * foredrag * personaletyper   * de tunge i røven  * kollektiv moralsk styrke

Senest revideret 23/2-2010

Samarbejde: Det gode, moralske arbejdsmiljø
Hovedpunkter

Det drejer sig først og fremmest om, hvordan en arbejdsplads leverer kvalitet, høj kvalitet altså.
Men hvis man spørger til et godt udviklingsmiljø, så kommer man blandt andet ind til samme kærne.
Og spørger man til et stress-frit miljø, ender man igen blandt andet samme sted.

Hovedsagen er fælles ansvarlighed og ledelsesstyrke - i et miljø, der gør begge dele mulige.

Det følgende er ikke en socialpolitisk diskussion af ressourcer, men en etisk diskussion af, hvordan man forvalter dem, man har.

* Der er gennem de seneste årtier sket en udviking fra regelstyring og kommandostyring til værdistyring og medinddragelse.  "Bløde" værdier (hensyn) skal forstås af personalet, og det skal ønske at virkeliggøre dem.

Det gør de ansattes engagement centralt: * Personaletyper - med henblik på engagement over for arbejdet: "Ildsjælene", de engagerede, de nødtvungent pligtopfyldende og de tunge i røven (dem, det er alvorligt galt fat med).

En sådan simpel kategori-inddeling kan bruges til at få formuleret de afgørende begreber:

* Det moralske gulv: det minimalt acceptable kvalitetsniveau (som den tunge i røven ligger under).

* Moralsk arbejdsmiljø: vilkårene for at gøre moralsk ansvar gældende kolleger imellem for kvaliteten af arbejdet.

* Et godt moralsk arbejdsmiljø vil sige, at der er . . .
… et fællesskab om, hvad der er god og dårlig kvalitet
… en åben udveksling af (saglige) vurderinger af kvaliteten af konkrete indsatser

* Midlet: kollegial kritik - kollegers krav til hinanden, på stedet, om god kvalitet. Og anerkendelse til hinanden af leveret kvalitet. - Denne praksis skal om nødvendigt bakkes op af ledelsens formelle magt.

* Arbejdspladsens kollektive moralske styrke.

(NB. Jeg har valgt at bibeholde begrebet ‘kritik’. Det betyder vurdering, og en kritik kan derfor være såvel positiv (anerkendelse) som negativ. Det er altså ikke det samme som negativ kritik.)

Og så et langt kig tilbage i historien til en slående parallel:

Aristoteles (græsk filosof fra ca. år 350 før vor tid) sagde det samme for 2 300 år siden! En ‘praksis’ (et fælles stykke arbejde) "lykkes", når - både individuelt og kollektivt deltagerne - praktiserer - og altså ikke bare erklærer - tre "dyder" (dygtigheder, evner): 1. Aerlighed: De vedstår sig de krav og normer, de ved hører til det, de laver. 2. Mod: De hævder også (lever op til) kravene, når de risikerer at blive upopulære ved det. 3. Ret-færdighed (bindestregen er ikke nogen fejl): De modtager og udøver belæring og kritik fra og af de andre deltagere - ganske svarende til det, jeg har kaldt kollegial kritik. Det er altså den kollektive evne ("færdighed") til at gøre det rette.

* Arbejdspladsen skal (også) være et moralsk (ud)dannelsessted: Der skal være balance mellem de tre engagementstyper - og "ildsjælene" og "de engagerede" skal være "mange nok" (Benny Andersen) til at sætte tonen. Så kan udvikling finde sted.

* Ledelse. Et godt moralsk arbejdsmiljø indebærer kollektiv ansvarlighed og er dermed i sig selv (en grad af) ledelse i form af ansvarsovertagelse. Det fjerner imidlertid ikke behovet for den formelle magt, der ligger hos ledelsen. Ledelsesopgaven er bl.a. at organisere og inspirere de ansatte, så et godt moralsk arbejdsmiljø kan trives. Dertil kræves bl. a. styrke til at fjerne fnidder, skyllerumsledelse og redepissere.

Et godt, moralsk arbejdsmiljø giver en gratis medgift: et godt, tværfagligt samarbejde!!!Det skyldes, at de to afgørende elementer er de samme: 1. én samlet, fælles, konkret målsætning for den enkelte bruger. Den skal være styrende for alle (faglige) enkeltindsatser omkring vedkommende. 2. en aktiv, åben vurdering blandt kolleger, også andre end fagkolleger!, om indsatsernes kvalitet og virkning i forhold til målsætningen. Tværfagligt samarbejde er andet og mere end (høflig) koordination af forskellige fags eller kollegers indsatser ("flerfaglighed")!!!