Ergoterapi * fysioterapi * socialrådgivning * socialrådgiver * lægefaget * socialpædagogik * sygdom * sundhed * rolle * værdi * opgave * behandlingsform * hjælperrolle * praksisform
Senest rev. 23/2-2010

ETIK OG MENNESKESYN
 
Menneskesyn og (faglige) praksisformer

Det er blevet en fast talemåde at spørge om, hvilket menneskesyn, der ”ligger til grund for” hospitalerne, en behandlingsform, et politisk initiativ, politikken over for indvandrere, ….
Der er pakket en yderst tvivlsom antagelse ind i det spørgsmål, nemlig at (et) menneskesyn overhovedet ”ligger til grund” for noget som helst på den måde, det antages.

Der tales for tiden så meget om menneskesyn som vigtigt, at jeg i lutter protest er begyndt at tale om menneskesyner.
Der er nemlig masser af forskellige menneskesyn at hente bare fra den europæiske tradition: liberalisme, hermeneutik, eksistentialisme, kristendom, marxisme, naturalisme, humanisme, …
Men er det én af dem, der menes, når der tales om ”det menneskesyn, der ligger til grund for [en politik, en hjælpeform, …]”?
Næppe. Så sagen behøver belysning.

Ser man på de faglige praksisformer, finder man et andet mønster: hvad der måtte være af menneskesyn i dem, er ikke ”grundlag”, men konsekvens af måden, der arbejdes på i den pågældende praksisform:
Eksempler:

Ergoterapi:
Ergoterapiens styrende værdier og indbyggede menneskesyn
Styrende værdi: at hjælpe mennesket til at være arbejdsdueligt
 (fysisk/psykisk/socialt!).

Sygdom: manglende evne til at udføre (vanlige) arbejdsopgaver.

Sundhed: ubesværet arbejdsfunktion.

Roller: tekniker (behandler) og rådgiver.

Menneskesyn: mennesket som arbejdende og som handlingsvæsen;
 mennesket som fysisk aktivt væsen.

Fysioterapi:
Fysioterapiens styrende værdier og indbyggede menneskesyn

Styrende værdi: at hjælpe mennesket til at kunne bruge sin krop smertefrit,  ubesværet og uden unødigt slid eller unødige bivirkninger.

Sygdom: smerter, besvær, slid o.l. ved brugen af kroppen.

Sundhed: ubesværet brug af kroppen.

Roller: tekniker (behandler) og rådgiver.

Menneskesyn: mennesket som krop og som handlingsvæsen;
 mennesket som bruger af sin krop.

Socialrådgiverfaget:
Socialrådgiverfagets indbyggede menneskesyn og styrende værdier.
 Den centrale faglige værdi (styrende værdi) er at hjælpe et problemramt menneske til selv at kunne opretholde sin sociale funktion. (Det faglige må holdes ude fra, hvad socialpolitikken, socialforvaltningerne evt. (mis)bruger det faglige til).
 
 I denne faglige praksis skal to værdier afbalanceres i forhold til hinanden : På den ene side solidariteten, omsorgen for den, der ikke kan klare sig selv, og på den anden side respekten for det enkelte menneskes selvbestemmelsesret, bestræbelsen på at undgå formynderi.
 
 Det svarer til et menneskebillede, hvor to sider af menneskelivet fremhæves:
  På den ene side menneskelivets sociale karakter og dermed det enkelte menneskes afhængighed af andre og af livsvilkår, det ikke  fuldt ud selv er herre over. Menneskets uselvstændighed .
  På den anden side det enkelte menneske som selvstændigt, handlekraftigt, i stand til at sørge for sig selv og sine gennem sine handlinger, gennem sit arbejde osv

Socialpædagogik:
 Socialpædagogikkens styrende værdier
 og indbyggede menneskesyn:
 —————————————————-
 
 Opgaven:
 At give mennesker lejlighed til at lære ny adfærd i og igennem de sociale omgivelser,
 i samspil med pædagogen og i samspil med andre mennesker.
 
 Problemforståelsen?:
• Det, mennesket selv oplever som problematisk?
• Det, omgivelserne mener er problematisk for det menneske?
• Det, omgivelserne mener er problematisk for omgivelserne?

Lægefaget:

Her følger 3 historisk udviklede traditioner eller praksisformer i lægefaget
(Når der i det følgende står ’styrende værdi’, er det i modsætning til blot erklæret værdi. En styrende værdi er et hensyn, der faktisk afgør, hvad vi foretager os i en given situation. Forskellen mellem, hvad vi siger (vi gør), og hvad vi gør, slæber vi uundgåeligt med os i forskellige grader over alt i tilværelsen.)

1.  “Den situationsorienterede praksis”, hvor specifik behandling (endnu) ikke er på tale;
   f.eks. modtagelsen af det problemramte menneske.
Opgaven: at forstå menneskets situation  (helhed) for at kunne vurdere, om det skal have hjælp - og for at støtte det i selv   at vurdere det.
Sygdom som et menneskes manglende kræfter til selv at klare de opgaver og udfordringer, det stilles over for i dets situation.
Sundhed som styrke: overensstemmelse mellem omgivelsernes krav og individets kræfter og evner. Indholdsfyldt sundhedsbegreb.
Roller: Hjælperen skal være rådgiver og støtte. Patienten fastholder ansvaret for sit liv.
Styrende værdi: At hjælpe et menneske til at forbedre sin situation; forstå det som person ;  respektere dets selvbestemmelsesret; forstå det på dets egne betingelser.
Mennesket som handlings- og forståelsesvæsen, altid stående i en situation, en bestemt stilling i forhold til omgivelserne.

2.  “Den sygdomsorienterede praksis”, typisk det, der foregår på hospitalerne.
Opgaven er at identificere (diagnosticere) og bekæmpe eller lindre specifikke sygdomme.
Sygdom er indre, biologiske tilstande i legemet - lidelsesfulde forløb i et menneskes liv forstået som biologiske fejlfunktioner i legemet (èn udgave af "apparatfejlmodellen")  
Sundhed som fravær af sygdom - et tomt sundhedsbegreb.
Roller: Ekspertrollen. - Behandleren  overtager ansvaret og patienten passiviseres. Den objektive, upersonlige holdning.
Styrende værdi: At kunne gribe kompetent ind i livstruende forløb.
Mennesket som et væsen med biologi og bevidsthed til at kunne lide og kunne ønske; sårbart for smerte og lidelse, og (stort set) med ønsket om at leve.

* Den sygdomsorienterede praksis udfoldes så at sige altid inden for  rammerne af  den situationsorienterede praksis.

3.   “Den samfundsorienterede praksis”, bl. a. statistikerne.
Opgaven  er at forstå de sociale og miljømæssige vilkår  for befolkningsgruppers  sundhed og sygdom. 
Sygdom  ses som liv under skadevoldende sociale og politiske forhold.
 (Den legemlige sygdom ses som muligt symptom på “sygdom”-i-samfundet.)
Sundhed  som liv i gode, sociale relationer og i velfungerende, (demokratiske) politiske forhold.
 "Politik er lægevidenskab i stor målestok ."  (Rudolf Virchow, Tyskland,  1800-tallet.)
Rollen: politikerens: formning af de fælles livsvilkår.
Styrende værdi: forebyggelse.
Menneskene som led i historisk udviklede samfundssystemer , som vi kun delvis kan forstå og forme; som derfor bliver vores livsvilkår.

Litteratur: Uffe Juul Jensen: Sygdomsbegreber i praksis , 2. udg. 1986, kap. 10 - 14.)