brugere * forebyggelse * inddragelse * sundhed * livsvilkår * SSP * holdbare * løsninger * almindelige mennesker * "konsekvensekspert" * unge * speedmisbrug * involveres

FOREBYGGELSE 

Når den følgende, gamle artikel er taget med her, er det fordi, den er - gammel. Den siger noget meget elementært: Skal forebyggelse lykkes, så skal de, der er berørt af sagen, involveres. Men det er ikke så elementært et budskab at følge i praksis. Det drejer sig om almindelige menneskers muligheder for selv at være med til at forme deres livsvilkår. - Der blev talt meget om brugerinvolvering op gennem 1980′erne; der kom blot ikke tilsvarende meget ud af det. Artiklen diskuterer bl.a. SSP-ordningen som eksempel på vankelighederne med at komme i bund med forebyggelsen.

Trykt i Danmarks Amtsråd - Orientering og debat, nr. 4 febr. 1989. Tema: forebyggelse i 90′erne

Lars Alrø & Keld Brikner:

Forebyggelse - et fata morgana?

Et elektriker-sjak sidder i en skurvogn og diskuterer arbejdsstillinger. De opfatter dem som et af de alvorligste arbejdsmiljøproblemer. "Det er hårdest ved håndleddene", siger Svend Erik. "Og det går jo ud over familien, når den er helt gal. Dørene bliver smækket i og ungerne sendt ud. Det eneste, jeg tænker på, er at få i leddene. Alt andet er bare ligegyldigt." - Det mulige videre forløb skal der ikke megen fantasi til at forestille sig.

Forebyggelsesbegrebet er steget højt på popularitetens himmel de seneste år. Som med andre af poppens idoler gælder det, at hver fan kan have sine egne ønskedrømme forbundet med det. Nogle politikere håbet på hurtighe besparelser, nogle mennesker håber på bedre liv.

     Lad os først fastslå et par elementære kendsgerninger om den "sundheds"politiske situation.

     Vi har ikke nogen sundhedspolitik, men en sygdomsbehandlingspolitik. Vore fag og institutioner er først og fremmest indrettet til at modtage henvendelser om hjælp, når skaderne er sket. Hvordan de sker, er aldrig blevet gjort til det vigtigste spørgsmål på området.

Sundhed i centrum
Men forebyggelsestanken sætter sundhed i centrum. Det har vi ikke tradition for eller institutioner til. Vi har, hvad vi kunne kalde en vidensbankmodel på området: Samfundets viden er samlet i bestemte fag og institutioner. Så kan man trække på dem, når der er brug for det. Men til forebyggelsesformål vil vi få brug for en spredning af viden ud til os alle sammen; en "oprustning" af befolkningen med viden og handlekraft.

     Et forebyggelsesprogram nu vil ikke kunne begrunde besparelser i behandlingssektoren de første par årtier. Langt de fleste af os har pådraget os det slid og de skader, vi med rette forventer at få hjælp til at kunne leve med de næste par årtier af vore liv.

Samspillet
Forebyggelse behøver ikke indebære det tyggemads-samfund, som nogle fremmaner, dér hvor alt er lagt til rette fra centralt hold. Forebyggelse i stort omfang vil kun kunne lykkes i et samspil mellem folks forvaltning af deres eget liv og store, politiske beslutninger. Det interessante dér er folks selvforvaltning: Vi skal alle have mere viden, større ressourcer og mere magt til at forme vore livsvilkår, hvis der skal være alvor i den side af sagen. Dér ligger udfordringen til os.
Som det er nu, ligger magten og ressourcerne stort set hos det offentlige, organisationerne og det private erhvervsliv.

Brugerinvolvering
Derfor er et begreb som bruger-involvering på sin plads at bringe ind: Vi er alle brugere dels af det serviceapparat, der stilles til rådighed for os, dels af det miljø, vi lever i. Men vi er for passive og magtesløse som brugere. Derfor må vi alle involveres i denne brug og derigennem gøre værdien af vore liv gældende. Lad os se på et par eksempler fra vores egen praksis med at få brugerne inddraget.

22 unge
22 unge (14 - 19 år) sidder og diskuterer speed-misbrug på et kursus. Gruppe 3 fremlægger sit syn på de informationer, unge få om misbrug: "Informationen er for tilfældig og ikke tæt nok på de faktiske problemer" heddet det. "Vi er usikre på, hvad de reelle misbrugsproblemer er, og det skyldes, at informationerne skal igennem for mange mellemmænd"! Gr. 3’s arbejde viser, at unge gerne vil have overblik og reelt indblik. Senere i forløbet præsenterer de unge en betydelig idérigdom angående, hvad der kan gøres. Og en betydelig vilje til at blive brugt til at gøre noget af det.

     De unge nærer ikke uden videre tillid til det system, der skal bære forebyggelsen af speed-misbrug. - De kritiserer den traditionelle type information, der overlader alt for meget til tilfældighederne, og hvor en afgørende ressource overses: de unge selv, deres idérigdom og deres evne til at involvere andre unge. Praksis handler her om at turde lade disse evner og denne idérigdom komme til udfoldelse, men især at det offentlige tager det alvorligt.

"Konsekvenseksperten"
Elektrikeren Svend Eriks situation viser, at forebyggelse handler om at komme tættere på, Svend Eriks problem kan ikke forebygges uden at gå til ham selv, og uden at være dér, hvor problemet reelt er. Deri består den praksis, vi forsøger at udvikle.  
     I mylderet af eksperter kunne man kalde det almindelige menneske for "konsekvenseksperten": Den, der dagligt mærker konsekvenserne af miljøet og dets farer på sin krop. De farer og deres konsekvenser i form af problemer og sygdomme, der til sidst tvinger vores behandlingssystem i knæ. Vejen til forebyggelse går gennem "konsekvenseksperten", gennem os alle sammen. Gennem brugerinvolvering.

De vanskelige betingelser
Det offentlige system har bl. a. til opgave at skabe betingelser for, hvordan vi alle kan være med til at udvikle sundhed og trivsel.
     Hvordan praktiseres så denne opgave? Den forebyggende børnetandpleje er et eksempel på succes, men ellers er der flere af de betingede succeser. SSP-samarbejdet (Skole-Socialforvaltning-Politi), der drejer sig om ungdomskriminalitet er set udefra et sådant eksempel.  Det er en del steder blevet historien om, at det forebyggende arbejde ender som nye strukturer, nye lag af udvalg og styringsgrupper. De nye arbejdsmetoder og pædagogiske landvindinger, der skulle være det reelle indhold, drukner i forvaltningsslagsmål og kompetencestridigheder.

SSP-struktur:

Øverst ligger et lag bestående af "moder"institutionerne:
Social- og sundhedsforvaltning   -   Skolevæsen   -   Politi   -   Fritids- og kulturforvaltning

Derunder et lag af hver moderorganisations interne kontaktudvalg:
Kontaktudv.                                    Kontaktudv.       Kontaktudv.  Kontaktudv.

Så kommer et lederlag med SSP’s ledelsesgruppe:
Socialdirektør                               Skoledirektør     Politimester    Adm.chef

Endelig selve sagen:
SSP-gruppen      med tilhørende   SSP-sekretariatsgruppe og SSP-projektgruppe.

Så fik administratorerne, kontrollanterne og dem, der gerne vil have styr på, hvor magten skal ligge - og helst blive liggende - vist deres!

De offentlige institutioner, som vi har dem nu, er ikke uden videre leveringsdygtige i holdbare løsninger, når det gælder forebyggelse. For tiden er de - på trods af alle erklæringer om det modsatte - ofte grundigt i vejen for forebyggelsen. Hvem har også sagt, det er med de institutioner, vi har i dag, at forebyggelse kan gennemføres?

Holdbare løsninger
Vi har i denne artikel bragt et par eksempler frem fra vores praksis. Vi har taget dem med, fordi de hver især udtrykker noget væsentligt om, hvad holdbare løsninger bør indeholde:

  • At motivationen for forebyggelse hentes i brugernes erfaringer og oplevelser.
  • At arbejde med forebyggelse vil sige at være åben og inddrage den fond af idéer og forslag, som brugerne indeholder.
  • Forebyggelse i centrum vil kræve en massiv efteruddannelse i social- og sundhedssektoren. Efteruddannelse i at udvikle samspillet med brugeren og i at sprede viden og handlekraft til brugerne frem for at samle den.
  • At man fra politisk hold tager sammenhængen mellem brugerinvolvering og forebyggelse alvorligt og ikke gør det til en raffineret planlægningsteknik.

Bliver forebyggelsespolitikken derimod til et spørgsmål om den bedste information og kampagne, så forbliver drømmen om, at vi kan forebygge, i bedste fald et fata morgana og i værste fald et spejlbillede af det, vi har nu.

- - -o0o- - -