Tolerence * gruppe * integration * ballademagere * demokrati * ideologi * læringsmiljø * arbejdsmiljø * undervisngsmiljø * lærer * gidsler

SKOLE  OG  MOBNING

Offentliggjort i Frie Grundskoler, nr. 11, 31. aug. 2000, "Bagsidekommentar”

Keld Brikner:

De skal ud

De fine tanker om integration lammer lærerne over for ballademagerne

Hvornår ødelægger en elev for meget for de andre og skal ud af klassen? - Det kan der jo ikke gives nogen nem opskrift på. Men når man som en privat skole selv bestemmer, om en elev skal være der, så gælder det om at se kritisk på begrundelserne.

Det skal lige klargøres, at vi snakker om de meget få elever, som en almindeligt dygtig lærer ikke KAN bringe til at lade være med evindeligt og alvorligt at forstyrre de andre. Problemet kan beskrives sådan, at det oplagte ikke må få lov at være oplagt, nemlig at vedkommende skal ud af klassen.

Det, der står i vejen, er bl.a. troen på integration, det med, at hver enkelt skal “bygges ind i” gruppen - også de vanskelige. Det skal skabe tolerence og forståelse for demokratiet: at de anderledes også skal være der; at vi alle er anderledes, at vi alle skal være med. Noget mere helligt end demokrati findes jo ikke i vores uhellige samfund - eller i skolelovgivningen.
Det er gode værdier; men de bringer os ud i urimeligheder.

Hvilken lærer ville finde sig i at skulle deltage i et møde, hvor én af de andre deltagere hele tiden bralrer op med flade vittigheder og højrøstede kommentarer om, hvor åndssvage de andre er, når de siger noget, og som render rundt og tager de andres papirer og strør dem på gulvet? - Hvem ville finde det sjovt at deltage i et computerkursus og så have én af deltagerne til at slukke for hovedkontakten midt i det hele. “HA HA HA. Skide godt, hva’?”

De samme lærere, der aldrig ville finde sig i sådan noget selv, tvinger eleverne til at finde sig i det. Det er da interessant, som akademikere siger. Det betyder: dobbeltmoralsk; hyklerisk!

Men hvad nu, hvis man er i god tro? Så kunne der være tale om ideologi - varm luft, der kan få én til at miste jordforbindelsen. Ofte er det andre, der puster én op, men man kan sagtens selv hjælpe til. Ideologien om “integration” kan to - tre ting, den ene mere vidunderlig end den anden:

1. Den kan få læreren til at blive ved med at forsøge ud over alle grænser.

2. Den kan give dårlig samvittighed, for den ansvarlige lærer tror jo, at det KAN lykkes, og derfor BØR lykkes - hvorfor fiasko alene kan tilskrives lærerens manglende evner eller vilje. - Hov, det lyder ikke sundt.

3. Den kan gøre blind: Læreren ser til sidst ikke skadevirkningerne, for de “må” jo ikke være der.
Der er da politisk solidaritet med i sagen: Lærerne ved, at de udskiller ballademagerne til en ringere social løbebane, og det vil de gå meget langt for at beskytte eleven imod. Det har jeg al mulig forståelse for. Det må bare ikke tilsløre det urimelige: skaderne på de andre elever! Og lærerne med for resten. Det er det, “integration-snakken” let kommer til at gøre.

Urimeligt - det betyder, at man ikke skal gøre det: De skal ud; og samtidig skal der kæmpes for, at de kommer ud til noget andet og BEDRE for dem.
Hvad lærer de velfungerende elever af den mislykkede integration? At de bliver svigtet af læreren; at de må klare sig selv. Hvem spurgte til rødderne til vor tids grasserende individualisme??? Her er én af dem.

- - -o0o- - -