Menneskesyn * mobbepolitik * stop * barn * børn * elever * skole * læring * læringsmiljø * arbejdsmiljø * undervisngsmiljø * forkrøbling * ondartet * angst * selvmord * magt * mob * pøbel * undgås * popularitet * prestige * forebyggelse * ondartet

SKOLE  OG MOBNING

Kommentar i Frie Grundskoler, nr. 17, 29/11-2001.

Keld Brikner:

Må en lærer være svag?

Det er os, de voksne, der bringer - og tvinger - børnene sammen sag efter dag. Så må vi også tage ansvaret for at være med til at styre de enorme kræfter, de udøver på hinanden.

Lærere drives til vanvid og forældre til fortvivlelse - børnene lider og kan ikke lære noget. Det er mobning i funktion. Spørgsmålet er, hvorfor det så tit får lov at køre så længe - når det er så let at standse.
     Denne sidste påstand vil nok få mange lærere til at trække forargeligt på skuldrene: let! - Men se så den lille historie, der følger her. Den fik jeg af en mandlig viceskoleinspektør i folkeskolen.
     Drengegruppen i 5.b begynder i løbet af efteråret at mobbe alvorligt, ansporet af to nye drenge, der er kommet til i 4.b. Det går både ud over roen til undervisning og over nogle af lærerne. Forældrene klager. I slutningen af november bliver den kvindelige dansklærer, der også er klasselærer, sygemeldt.

Så vender bøtten: Viceskoleinspektøren går selv ind som lærer for 5.b i stedet for at sende en uerfaren vikar ind. Drengenes forældre inddrages, nogle enkle regler for adfærd sættes op, og der knyttes sanktioner til: bortvisning fra skolen i en uge eller placering i støttecenter for en tid. Forældrene bakker op og er til stede den morgen, programmet præsenteres for klassen, så den kan forstå, det er alvor.
     En supervisionslærer arbejder med børnene nogle timer om ugen i ca. tre måneder. Hun gør iagttagelser i klasserne, laver øvelser med eleverne og lader dem interviewe hinanden.
    Og hvad sker? Klassen falder til ro, sanktionerne kommer ikke i anvendelse, og klasselæreren vender i februar tilbage til arbejdet. I foråret ringer en af de mest kritiske forældre til viceskoleinspektøren og siger, at han da lige vil viderebringe, at hans datter har sagt, at det går rigtigt godt i 5.b.

Det er en historie, der blandt andet handler om svaghed; lærersvaghed. Om en lærer, der hverken er i stand til at forsvare sig selv, sit helbred, undervisningen eller børnene. Nogle vil måske mene, at det er urimeligt, at hun skal i kamp for at forsvare de ting. Jeg vil mene, at det hører til elementær lærerudrustning at være i stand til at gribe ind i en situation, også i hårde og ubehagelige situationer. Gribe ind tidligt for at forebygge de alvorlige skader. Og det hører til en skoleleders forpligtelser dels at kræve, at lærerne kan den slags, dels at give dem kompetencer, beføjelser og opbakning til at gøre det.
     Skoleledelsen i vores historie besluttede, at 5.b fra næste skoleår skulle have en mandlig dansk/klasselærer, der forstår at møde børnene på det alderstrin, de har. Og den disposition hævdes den tidligere klasselærer at være lykkelig for.
     Der er masser af nuancer i sagen, der ikke kan omtales her. Der er forskel på en lærer med en svag personlighed og en svækket lærerrolle. Der er store forskelle på forældres samarbejdsvillighed eller -uvillighed. Men på tværs af forskellene må hovedsagen fastholdes: Det er os, de voksne, der bringer - og tvinger - børnene sammen dag efter dag. Så må vi også tage ansvaret for at være med til at styre de enorme kræfter, de udøver på hinanden. Skolen og den enkelte lærer skal have styrke til at gribe ind over for mobning. Undladelsen er med til at give børn ar på sjælen.

- - -o0o- - -