Ny og udsat * "Men så pludselig" *  BST  *  brugerinvolvering  *  ekspertrolle  *  konsulentrolle  *  tværfaglighed  *  helhedstilgang *  forebyggelse  *  moralsk arbejdsmiljø  *  stress  *  individualisme  * håndbog * kvalitetssikring

Senest rev. 5/12-2010

ARBEJDSMILJØ

Det drejer sig her ikke om konkrete metoder i forbindelse med det fysiske arbejdsmiljø, men om to andre ting:

1. Forebyggelse . Hvordan skal den overhovedet gribes an? Af eksperter eller af de ansatte selv - eller i samarbejde mellem dem?

 

Seneste: Fra forebyggelsesprojektet "Ny og udsat", færdiggjort 2009, foreligger nu, 2010, en rapport og en pjece. Det drejer sig om forebyggelse af vold mod ansatte i primært sundhedssektoren. Forfatterne er Keld Brikner, Jørgen Møller Christiansen (CASA, Center for Alternativ SamfundsAnalyse) og Bjarne Møller, (SUS, Socialt Udviklingscenter).

Rapporten hedder som projektet: Ny og udsat og er på ca 100 sider.

Pjecen hedder "Men så pludselig" og er på ca 20 sider.

Pjecen er koncentreret om den"tjekliste", der blev udviklet i projektet, en liste på 6 punkter over, hvilket "udstyr" en arbejdsplads skal have for at have grundlaget for voldsforebyggelsen i orden:

A. Generelle forholdsregler for voldsforebyggelse

B. Fællesskab, samarbejde og åbenhed

C. Viden

D. Uddannelse, undervisning og instruktion

E. Ledelse, organisering

F. Støtte og opfølgning ved voldsepisoder

 

2. Moralsk arbejdsmiljø og stress-forebyggelse. Det er en side af psykisk arbejdsmiljø, som jeg har fundet det nødvendigt at udskille som selvstændigt område og give et navn. Det er min opfattelse, at det er af afgørende vigtighed for bl.a stress-forebyggelsen, og at dets betydning i vidt omfang er undervurderet eller direkte overset.

- - -o0o- - -

Brugerinvolvering: BST, bedriftssundhedstjenesten, blev etableret som fagligt bredt sammensat konsulent på området, og BST’s arbejdsmåde blev derfor vigtig.
Jeg har været aktivt involveret i denne diskussion siden slutningen af 1980′erne. Det var - og er i et vist omfang - en diskussion af brugerinvolvering og eksperttilgang. Min indsats resulterede bl.a i en Arbejdsmiljøhåndbog i brugerinvolvering skrevet sammen med Lars Alrø, som jeg dengang havde et firma sammen med, og udgivet af Arbejdsmiljøfondet i 1993.

Det er vigtigt at klargøre begge metoders fordele og ulemper og specielt deres måder at spille sammen med brugerne af arbejdsmiljøet på. Brugerne, det er de ansatte, der har problemerne med arbejdsmiljøet.

Tværfaglighed . Som sagt rummede BST fra starten flere fag i formel ligeværdighed. Det var således f. eks. ikke lægestyret. Det gjorde det til en vigtig opgave at sikre godt tværfagligt samarbejde; men det viste sig svært at gennemføre. (Se mere under tværfagligt samarbejde og moralsk arbejdsmiljø.)

Helhedstilgang. Tværfaglighed hænger jo sammen med helhedstilgang, som det imidlertid har været svært at få op over erklæringsplanet ikke bare for arbejdsmiljøområdet, men for stort set alle fagområder, der har rørt ved det. En del af forklaringen er, at man kommer til at love for meget med selve betegnelsen "helheds…". Der er ikke nogen helhed. Den oprindelige pointe med betegnelsen er en anden, mere beskeden og fuldt realistisk: at komme ud over bindingen til det ene eller det andet snævre ekspertperspektiv; altså se problemer og skabe løsninger på dem på tværs af fagskel. Det kan selvfølgelig sagtens lade sig gøre. (Se mere i forb.m. ‘situationsorienteret praksis ‘.)
Det var en meget uheldig dåb, da behovet for et alternativ til faglig ekspertindsats førte til navnet ‘helheds…’. Havde man dengang kaldt tilgangen ‘åben’ havde mange misforståelser og overflødige diskussioner formentligt kunnet undgås.

Holdbare løsninger. Forebyggelse er afgørende på arbejdsmiljøområdet, og sammenhængen mellem brugerinvolvering og forebyggelse er yderst vigtig at forstå. Hvis der blot kommer eksperter udefra for at løse et firmas problemer, hvad bliver der så af den viden, der skal til for at undgå problemerne næste gang? Den bliver selvfølgelig stort set taget med ud fra firmaet igen, når eksperterne går. Der bliver ikke aflejret evner og viden hos de ansatte, brugerne, til at håndtere eget arbejdsmiljø og dermed forebygge problemer.
   Det samme gælder i et vist omfang motivationen hos brugerne til at forebygge.

Moralsk arbejdsmiljø. Gennem de seneste år har jeg selv udviklet et begreb om det gode moralske arbejdsmiljø . Det er i første omgang et begreb om samarbejde og engagement; men ved nærmere eftersyn viser det sig mindst lige så vigtigt at være et begreb om kvalitetssikring på de områder, man kalder "bløde", altså f. eks. store områder inden for social- og sundhedssektoren: de sociale relationer og det ikke-målbare.

Stress-forebyggelse. Begrebet er samtidig vigtigt for forebyggelsen af stress, fordi det understreger det aktive fællesskab blandt de ansatte om normerne for arbejdet. Jo mere isoleret fra kolleger, den enkelte møder presset fra arbejdet, jo mere sårbar er vedkommende over for, at presset bliver til stress.

Det er på den baggrund ikke så svært at få øje på en vigtig bærebølge for det svulmende omfang af stresstilfælde: Den stigende specialisering af jobbene og den stigende individualisering af løn- og arbejdsforholdene (begge dele selvsagt forbundet med den langsomme bevægelse væk fra det klassiske industrisamfunds dominans; se mere om samfundsudviklingen i retning væk fra solidariteten og hen imod individualismen her). Specialisering og individualisering ses mest som udtryk for nyvunden frihed for den enkelte. Det er de vel også; men friheden har altså sin pris - som ikke altid kendes, når friheden erobres.

Arbejdsmiljøet er uden tvivl det vigtigste område for sundheden i en befolkning,
simpelt hen fordi det er så omfattende.

- - -o0o- - -