Fremtid * terrorisme * arbejderbevægelse * død * fagbevægelse * anarkister * afdøen * individualismens moral * historisk parallel * perspektiv  * individualisme * ragnarok * etik

 Senest redigeret 23/2-2010

SAMFUNDSUDVIKLING

Det hårde perspektiv

Der er her tale om et fremtidsperspektiv med en overraskende og ikke helt hyggelig, historisk parallel til nutiden. Det mulige hårde perspektiv er, at vi ikke løser vores problemer her på Jorden og så kommer til at leve med konsekvenserne og bl.a. kommer op at slås rigtigt for alvor.
Det kan tilføjes, at jeg udviklede dette tema længe før sept. 2001.
     Et af de store spørgsmål er jo, hvad det er for et ‘vi’, vi taler om. Er det et, der dur til at gøre noget ved problemerne?

Terrorisme dengang og nu.
Efter 11. sept. 2001 er det blevet uhyre interessant at se tilbage på den bølge af terrorisme fra anarkistisk hold, der prægede Europa og USA fra 1880erne til 1. Verdenskrig. Både ligheder og forskelle mellem situationen dengang og nu er slående; men kan – og vil - vi også lære noget af forskellene?
(Man kan finde en gedigen skildring af dengang hos Barbara Tuchman: Det stolte tårn, da. udg. i to bind 1987, eng. 1. udg. 1962, kap. 2: ”Ideen og handlingen – Anarkisterne 1890 – 1914”.)

Jan. 2002:
Foredragsnoterne her er udformet for 3 - 4 år siden og foredraget holdt løbende siden.
Det er imidlertid gentagne gange blevet mødt med en påstand om, at det udtrykte pessimisme - hvilket ikke har været min hensigt, eftersom jeg alene ønsker at udtrykke mig så realistisk, det er mig muligt.

Det er min opfattelse, at de islamiske fundamentalisters angreb på USA 11. sept. 2001 vil give en del af dem, der hidtil har kaldt det her pessimisme, grund til fornyet overvejelse.
Noterne er ikke revideret i lyset af disse seneste begivenheder.

Febr. 2006:
Danmarks brutale inddragelse i den muslimske verdens strømhvirvler gennem de seneste uger kan formentligt yderligere give grund til at revidere en evt. opfattelse af, at jeg har været pessimistisk.  

Okt. 2008: Den finanskrise, vi netop står i, skyldes jo hensynsløs overbelåning - og manglende offentlig kontrol. Og nu tales fra politikerside netop om det, offentlig kontrol. - Jeg lader lige noterne fra dengang stå lidt …

Noter

Det hårde perspektiv 

6 milliarder - og støt stigende
* Globalisering, befolkningsvækst og økologi. - Miljøet vipper.
* Industriel produktion, kapitalisme og fri-markedsideologi 
 - so oder so.  Opslidningen af det sociale grundlag.
* Nationalstaternes afvikling i Europa (- og etablering i Asien?)
* Nu kommer Asien.
* De politiske partiers hendøen og de politiske styringssystemers fallit. Politikken flytter til andre magtcentre.
* Den nye underklasse - og informationsteknikkernes beherskere som den nye overklasse? Der er nu stadig (også) en skidt, gammel overklasse, der “bare” har økonomisk magt.

 
Hvorfor lige mig?!!!
Når fællesskaber, som deltagerne faktisk ønsker at deltage i og derfor holder levende, svækkes eller falder væk, så træder individualismens moral - eller logik, om man vil - frem. De to følgende punkter er ikke nogen parodi. Sådan tænker store koncerner stillet over for f.eks. krav fra staten om forbedret arbejdsmiljø:
 1. Hvorfor lige mig? - når det er noget ubehageligt:
 2. Hvorfor ikke mig? - når det er noget behageligt.
 Den logiske følge hedder: "Jeg vil kun, hvis de andre også gør det." Det gør de kun, hvis de skal. Den moralske motivation bliver “udvendig”, når en overindividuel magt  (statsmagten) går ind og løser sin (nødvendige, af individerne krævede) opgave: at tvinge alle til at gøre det vedtagne (gode).

Fagbevægelsens gentagne død og reinkarnation i Europa 
Fagbevægelsen gik i 20. århundrede - gennem flere “stadier” - fra at være en revolutionær, international, socialistisk bevægelse til at være et forsikringsselskab med et overbemandet bureaukrati, eller et udlejningssekskab for kvalificeret arbejdskraft; et samarbejdsorgan for stat og arbejdsgivere.
 Fagbevægelsen var den stærkeste, demokratiske kraft i 20. århundrede. Intet under derfor, at demokratiet svækkes med dens svækkelse.

Hvornår var det nu det var?
En historisk parallel i Europa til at sætte vores vilje til at løse de store, fælles problemer i perspektiv. De store, internationale miljø- og alt-muligt-andet-konferencer som facadepynt. (Det groteske forløb af miljø-konferencen i København dec. 2009 har, efter at teksten her blev skrevet, budt sig til som nærmest tragisk eksempel. Marts 2011.)
Krig i -40’erne;  højkonjunktur til -73, så depression; politisk samling gennem -60’erne og 70’erne; konfrontation mellem stormagten og de andre; store problemer med flygtninge og indvandrere; internationalt hykleri om sagen; racismen vokser; politisk og militær spænding om de store, nye markeder og ressourcer; internationale (nedrustnings)konferencer; en ny, imperialistisk stormagt gør sig gældende ved århundredskiftet …
Hvilket århundrede var det nu, det var?

Det beskidte perspektiv:
Det ender ikke med ragnarok, men det kan blive hårdt nok endda.
      Det bliver til  en masse lokale konflikter - som der vel på et eller andet tidspunkt skal ryddes mere eller mindre op efter (eks.: Kosovo). Det bliver dyrt! Og det bliver til en masse kampe, som der skal betales for med menneskeliv og lidelse foruden i andre typer ressourcer.

- - -o0o- - -