Filosofi * uafhængighed * saglighed * demokrati 

Min baggrund
C.V. :

1945: f. i Århus. 

1964: Student, mat.naturv., Marselisborg Gymnasium i Århus.

1971 - 94: underviser i videnskabsteori og filosofi på Århus Universitet ved jura, medicin og på en række fag v. Humanistisk Fakultet.

1971 - 2010: freelance undervisning m.m.m. for faggrupper og institutioner uden for universitetet.

1980: mag. art. i filosofi fra Århus Universitet. Speciale: videnskabsteori.

1982 og 1983: Forskningsprojekt v. Å. U. om rationalitet i socialt arbejde.

1987 - 91: Firmaet Alrø & Brikner: Konsulent-virksomhed. Sociale processer. Brugerinvolvering. Inspiration.

1991 -  2010: Selvstændig. Freelance filosof. U-forkromet konsulent.

 

 

KELD  BRIKNER



Århus Universitet Universitetsparken

Århus Universitet, aula, solgård, udendørs auditorium. Til Højre Universitetsparken, min barndoms legeplads. Der er endnu en sø bag ved fotografen. Dér stod vi på skøjter om vinteren. På bakken lige for enden af søen her kælkede vi. Der var mange om det. - i baggrunden Statsbibliotekets bogtårn.

I min studietid deltog jeg i arbejdet i universitets styrende organer, bl.a. som stedfortrædende institutbestyrer v. Inst. f. Filosofi. Jeg bidrog også til udformningen af ny studieordning ligesom jeg på linie med mange andre studerende og ansatte var med til at redigere og udgive det filosofiske tidsskrift Philosophia (Arhusiensis var tilføjelsen oprindeligt, men var lige akademisk tungt nok; vi droppede den.) Det var i en årrække det eneste tidsskrift for filosofi, der var kræfter og vilje til at holde kørende i Danmark.

Jeg kom så også til at bidrage  til udarbejdelsen af nogle af de kurser i videnskabsteori, der afløste det Filosofikum, der blev nedlagt i 1971. Siden underviste jeg på en række af kurserne og udbyggede de kontakter, der opstod også til fag uden for universitetet. Det sidstnævnte arbejde har jeg fortsat siden.

Fra 1971 fungerede jeg som freelance underviser, foredragsholder, (u-forkromet) konsulent og forfatter. I den periode havde jeg  kontakt med stort set alle faggrupper i social- og sundhedssektoren, med deres organisationer og med institutionerne, med arbejdsmiljøområdet og med private virksomheder.

Jeg har fastholdt min uafhængighed, fordi den er afgørende for, at jeg kan opretholde sagligheden.

Uafhængighed og saglighed er afgørende - ikke bare for mig, men for et demokrati.