Ansvar * velfærdssamfund * professionelle * politisk * moral * diskussion * kurser * undervisning * foredrag * samfundsfilosofi * liberalisme * marxisme * konservatisme * individualisme

ETIK OG MENNESKESYN

9/1-08. Henvisninger til menneskesyn er blevet udbredt i diskussionen af den offentlige sektor gennem de sidste par årtier.
Jeg har gennem alle årene deltaget i disse diskussioner, også før de tog den form. Der er foregået noget, som ikke alle er sig bevidst, nemlig en flytning fra en overvejende politisk forståelse til en etisk.
   I den snævre betydning af ‘politisk’ som partipolitisk - og dermed usaglig, partisk - kan det jo være godt at komme væk fra det politiske; men den betydning er og bliver en forvrængning, der helst ikke må få lov at skygge for, at der er en bredere betydning af ‘politisk’, der er langt vigtigere, nemlig hensynet til samfundshelheden og til selve spørgsmålet om, hvad vi vil eller bør være fælles om og hvordan.
   Som man kan se af den sidste formulering, hører det etiske med ind i det politiske. Det er bl.a. derfor jeg ikke uden videre synes, det er en fordel, at diskussionen er drejet til det etiske. Det er nemlig mere en drejning væk fra noget, end det er en tilføjelse af en ny og vigtig dimension. Det, man drejer væk fra, er det politiske som det meget konkrete: Hvordan skal ordningerne være, alt inklusive: økonomi, regler, institutioner, ledelse, professionalisering, ….

Man kan - med mine øren - høre det på diskussionen: Når der spørges, hvilket menneskesyn, der ligger til grund for vores behandling af de psykisk udviklingshæmmede, så spørges der reelt til noget meget konkret: Kan vi være bekendt at behandle dem, som vi gør? - Dette sidste spørgsmål synes jeg er bedre end det første om menneskesyn, netop fordi det er konkret. Det drejer sig om vores situation nu og her, ressourcer, muligheder, indretning, viden, vilje, engagement.

Der er jo ikke ret mange, der er parat til at gå ind i en drøftelse af (filosofiske eller religiøse eller politiske) menneskesyn. Dertil kommer det forhold, at menneskesyn ikke danner det "grundlag", som mange mennesker ifølge deres udtalelser antager.

Det sidste punkt her er meget vanskeligt at forholde sig til. Det er faktisk et stykke fagfilosofi. Derfor har jeg sjældent undladt at gøre opmærksom på det; men jeg har kunnet konstatere vanskeligheden med at forholde sig til det.  
     Skal begrundelsen gøres konkret gennem et eksempel ser det sådan her ud: Spørger man, hvilket menneskesyn, der ligger til grund for hospitalerne, er mit svar, at der ligger andet og mere til grund end menneskesyn. Hospitalerne er udviklet ud fra de ressourcer, mennesker stod med, de traditioner de havde for at hjælpe mennesker, de fag, der allerede var udviklet - og så måske nogle nye ideer om, hvordan man kunne gøre noget af det bedre. F. eks. tanken om at bringe patienter sammen, så man, lægen, bedre kunne sammenligne forløb og se ligheder og forskelle, altså identificere specifikke sygdomme.

Jeg mener derfor, at vendingen til det etiske indebærer en risiko for en svækkelse af ansvarligheden i diskussionen. Det er formentligt lige det modsatte af, hvad de fleste deltagere i den ønsker. Jeg vil meget gerne bidrage med denne afklaring; - men først og fremmest deltage i den konkrete drøftelse.

Derfor har jeg gennem årene neddæmpet det med at fortælle om de store filosoffer og i stedet opprioriteret det, at de professionelle selv kommer til orde og forholder sig til konkrete episoder, historier, tildragelser. Jeg mener, at de fleste mennesker er udmærket i stand til at forholde sig moralsk ansvarligt uden at skulle have støtte i filosofisk belæring.

Samfundsfilosofiske hovedopfattelser
Det er jo ikke fordi de gamle, politiske ideologier – liberalisme, konservatisme, marxisme – er blevet forældede som veje til at forstå mere om os selv og vores samfund. Man skal blot huske, hvad det er man har med at gøre: teorier; ideologi. Tiden er gennemsyret af ideologi: liberalisme og individualisme, og de andre opfattelser sætter de to i relief.

Tanken om menneskerettigheder er også et eftersyn værd. Den stammer historisk fra talen om ’naturret’ i 1700-tallet, (eller endnu længere tilbage, til Stoicismen i antikken), men nu er den godt nok kommet i højsædet.

Selvfølgelig er der noget at lære fra filosofien. Man skal blot fastholde diskussionen af det konkrete, når det faktisk er det, man står over for at skulle gøre noget ved i det daglige.