tværfagligt samarbejde * etik *

DEN OFFENTLIGE SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOR

Rehabilitering                                 Senest rev. 23/2-2010
(genoptræning, typisk af hjerneskadede) har fyldt en del i mit virke. Det er om noget stedet for tværfagligt samarbejde: Ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, talepædagoger, læger samt ikke mindst det øvrige plejepersonale, der uanset uddannelsesniveau har en meget stor del af patientkontakten og derfor er vigtige, de skal alle samarbejde for at nå et godt resultat for patienten.

Det er i mine kontakter med dette arbejdsfelt, jeg har udviklet, hvad jeg har kaldt et skærpet begreb om tværfagligt samarbejde. Jeg var involveret som konsulent i et kvalitetssikringsprojekt for mange år siden på det, der dengang hed Hammel Fysiurgiske Hospital. Det var starten på det klare kvalitetsløft, der har ført frem til det, der i dag hedder Hammel Neurocenter. Jeg samarbejdede med nogle enormt dygtige og engagerede mennesker på stedet, blandt andre Birgit Harving som oversygeplejerske, Jytte Brun som afdelingssygeplejerske og Lis Kleinstrup, leder for ergoterapeuterne, nu ”ledende terapeut” på stedet - som er blevet et meget større sted. De vidste præcis, hvor de ville hen: opad i kvalitet. De vidste, at de kunne komme der; at rehabilitering kunne blive bedre generelt; noget, der stadigvæk i disse år slår igennem. Og de vidste, hvordan de skulle komme der: gennem inddragelse af den nyeste og bedste viden, gennem nøje gennemgang af rutiner og procedurer - og gennem samarbejde.

Jeg begyndte samtidig at få øje på det, jeg siden udviklede som begrebet om det gode moralske arbejdsmiljø.

- - -

Se min anmeldelse af Det handler om verdighet - Ideologi og praksis i rehabiliteringsarbeid  af Ebba Langum Bredland, Odrun Anita og Kjersti Vik, Norsk Gyldendal, 2. udg. 2002 her. Anmeldelsen ser særligt på spørgsmålet om tværfaglighed og det med værdighed og har overskriften: "Handler rehabilitering om værdighed?"