Sygdom * sundhed * menneskesyn * praksisformer * faglige * lægefag * fag * situationsorienteret * sygdomsorienteret * samfundsorienteret * opgave * rolle * foredrag * Brikner * helhed * ekspert * støtte * 

DEN OFFENTLIGE SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOR  

Sygdoms- og sundhedsbegreber                           Senest rev. 23/2-2010
Der er jo flere – og ikke ét, der er det rigtige.
Det vigtige er at gøre sig klart, hvad der måske ligger i et fag eller et arbejde som uudtalte, selvfølgelige forudsætninger – der slet ikke er så selvfølgelige.

Det er vigtigt at se dem forankret både i filosofiske menneskesyn og verdensanskuelser og i konkrete, historisk udviklede måder at arbejde på, kaldet praksisformer.
De optræder tæt forbundet med begreber om opgave, hjælperrolle, styrende værdier, menneskesyn, m.m.
Det er derfor, det er så vigtigt for et fagområde eller en arbejdsplads at gøre sig disse begreber bevidst. Drøftelsen af dem er ikke nogen teoretisk øvelse, det er en drøftelse af, hvilke praksis der er god - af hvilke grunde.

Det er vigtigt at kunne pege dels på nogle grundbegreber omkring hjælpeindsats (se nedenfor her), dels skitsere enkelte fags begrebsindhold i de nævnte, sammenhængende henseender (socialpædagogik, ergoterapi, fysioterapi, lægefag, sygepleje).

- - -o0o- - -

Her følger 3 historisk udviklede traditioner eller praksisformer i lægefaget
(Når der i det følgende står ’styrende værdi’, er det i modsætning til blot erklæret værdi. En styrende værdi er et hensyn, der faktisk afgør, hvad vi foretager os i en given situation. Forskellen mellem, hvad vi siger (vi gør), og hvad vi gør, slæber vi uundgåeligt med os i forskellige grader over alt i tilværelsen.)

1.  “Den situationsorienterede praksis”, hvor specifik behandling (endnu) ikke er på tale;
  
f.eks. modtagelsen af det problemramte menneske.
Opgaven: at forstå menneskets situation  (helhed) for at kunne vurdere, om det skal have hjælp - og for at støtte det i selv   at vurdere det.
Sygdom som et menneskes manglende kræfter til selv at klare de opgaver og udfordringer, det stilles over for i dets situation.
Sundhed som styrke: overensstemmelse mellem omgivelsernes krav og individets kræfter og evner. Indholdsfyldt sundhedsbegreb.
Roller: Hjælperen skal være rådgiver og støtte. Patienten fastholder ansvaret for sit liv.
Styrende værdi: At hjælpe et menneske til at forbedre sin situation; forstå det som person ;  respektere dets selvbestemmelsesret; forstå det på dets egne betingelser.
Mennesket som handlings- og forståelsesvæsen, altid stående i en situation, en bestemt stilling i forhold til omgivelserne.

2.  “Den sygdomsorienterede praksis”, typisk det, der foregår på hospitalerne.
Opgaven er at identificere (diagnosticere) og bekæmpe eller lindre specifikke sygdomme.
Sygdom er indre, biologiske tilstande i legemet - lidelsesfulde forløb i et menneskes liv forstået som biologiske fejlfunktioner i legemet (èn udgave af "apparatfejlmodellen")   
Sundhed som fravær af sygdom - et tomt sundhedsbegreb.
Roller: Ekspertrollen. - Behandleren  overtager ansvaret og patienten passiviseres. Den objektive, upersonlige holdning.
Styrende værdi: At kunne gribe kompetent ind i livstruende forløb.
Mennesket som et væsen med biologi og bevidsthed til at kunne lide og kunne ønske; sårbart for smerte og lidelse, og (stort set) med ønsket om at leve.

* Den sygdomsorienterede praksis udfolder sig så at sige altid inden for rammerne af den situationsorienterede praksis.

3.   “Den samfundsorienterede praksis”, bl. a. statistikerne.
Opgaven  er at forstå de sociale og miljømæssige vilkår  for befolkningsgruppers  sundhed og sygdom. 
Sygdom  ses som liv under skadevoldende sociale og politiske forhold.
 (Den legemlige sygdom ses som muligt symptom på “sygdom”-i-samfundet.)
Sundhed  som liv i gode, sociale relationer og i velfungerende, (demokratiske) politiske forhold.
 "Politik er lægevidenskab i stor målestok ."  (Rudolf Virchow, Tyskland,  1800-tallet.)
Rollen: politikerens: formning af de fælles livsvilkår.
Styrende værdi: forebyggelse.
Menneskene som led i historisk udviklede samfundssystemer , som vi kun delvis kan forstå og forme; som derfor bliver vores livsvilkår.

 Litteratur: Uffe Juul Jensen: Sygdomsbegreber i praksis, 2. udg. 1986, kap. 10 - 14.


- - -o0o- - -

Hjælperroller: behandling og støtte
Det er klargørende at holde hjælpeindsatser op mod to fundamentale typer hjælp: behandling og støtte.

Behandling er den ekspertbårne, præcist afgrænsede hjælp. 

Støtte er den helhedsorienterede hjælp til selvhjælp. 

Helhedstilgang - skulle hellere hedde ‘åben tilgang´.
har været et plusord i årtier. Der har nærmest været kappestrid mellem fagene om at være helhedsorienteret. Sagen er vigtig nok, men desværre er den ofte blevet misforstået hen i retning af, at helhedsmetode betød at ta’ det hele med. ’Det hele’ – hvad er det??? - Det kan man jo ikke.
Begrebet er oprindeligt dannet som alternativ til eksperttilgangens nødvendige afgrænsning af sin indsats. Der må tilbydes en hjælp, der forholder sig åbent over for, hvilke sider af en situation, der er vigtige at inddrage, og derefter forsøger at inddrage dem.
    Der findes ingen vidundermetode til at kunne ”det hele”.
    Det har formentligt haft en god del skadevirkning selve det, at tilgangen fik betegnelsen ‘helhedstilgang’. Det ville muligvis have kunnet undgås, hvis den i stedet var kommet til at hedde ‘åben’ tilgang. Men det står jo ikke til uden videre at ændre nu.